TV 2 SPORT X er en kommende TV 2-sportskanal, der især får fokus på store internationale stjerner inden for spansk fodbold, italiensk fodbold, tennis fra Wimbledon og fra herrernes ATP-turneringer, som TV 2 har erhvervet rettigheder til, samt amerikansk basketball fra NBA. Hertil kommer X Games, atletik-VM, skiskydning m.m.

På denne måde supplerer TV 2 SPORT X den nuværende sportskanal TV 2 SPORT, som har fokus på danske rettigheder og danske stjerner.

TV 2 SPORT X bliver fra januar 2020 en del af Stofa VælgSelv og vil blive prissat til 40 kr/md. Kanalen vil dog være tilgængelig på ekstrakanalen i hele januar måned – helt uden beregning.